Fællesskabsbaner

Åbn LittleBigPlanet-fællesskabet, og se de baner, som andre Sackfolk har produceret. Du kan søge efter noget helt bestemt eller springe direkte ind i et spil med andre muntre svende, hvis du ikke er så kræsen.

Der er over én million udgivne baner i LittleBigPlanet-fællesskabet, og da der bliver tilføjet en ny bane hvert halve minut, vil du aldrig løbe tør for baner – medmindre du flyver baglæns rundt om solen og rejser tilbage i tiden for at kunne følge med.

Da der er så mange baner, kan det ofte være svært at finde de gode baner ved blot at gennemse dem. Derfor har vi lavet denne sektion på websiden. Den handler kun om at finde de gode sager; hvor du skal lede og hvordan!

Sådan finder du baner fra inde i spillet

Cool levels

Seje baner

Det første, du skal gøre for at finde de seje fællesskabsbaner, er at vælge Fællesskab fra hovedmenuen. Du skal selvfølgelig have en internetforbindelse for, at det virker – det er faktisk det allerførste, du skal gøre – men lad os antage, at du har styr på alle de ting, okay?

Du ser nu på LittleBigPlanet og alle de vidunderlige muligheder, det tilbyder dig. Foran dig er de aktuelle seje baner – dem, der er boblet frem på forsiden ved hjælp af en algoritme, der er så kompleks, at vi har hyret den til at stå for vores regnskab.

Gennemse baner

Se lige alle de mærker ... Hver og én af disse baner er porduceret af en anden dig. Altså, en anden produktionskurator. Du kan gennemse verdenen ligesom i historiedelen, men med den ekstra mulighed, at du kan gå længere ind i den seje baner ved at trykke på L1 eller R1 for at skifte side.
Når du har fundet en bane, der ser god ud, skal du bare trykke på X, så er du straks i gang med at føjte omkring.
Men hvordan finder man så ud af, om en bane ser god ud? Lad os se ...

Cool levels

Stjernebedømmelser

Når du gennemfører en bane, får du mulighed for at bedømme den og give den et til fem stjerner. Ved hjælp af det system er det let at finde baner, som andre borgere i LittleBigPlanet synes om – du skal bare se efter baner, der har fået mange stjerner. Hvis det stadig har mange stjerner selv efter at være blevet spillet mange gange, er der en god chance for, at det er en fantastisk bane. Men husk: Baner, der ikke er blevet spillet så meget, men med et lavt antal stjerner, kan stadig godt være gode!

Tags

Tags er nyttige. Med tags kan vi forbinde ord med baner og forsøge at tildele dem en genre. Var banen brilliant, var den fuld af maskiner, eller var det en ren pointfest? Uanset hvad, er der et tag for det på denne liste.

Søg

Hvis du har hørt om en rigtig sej bane, eller hvis du har spillet en engang, glemt at behjerte den og ikke kan finde den igen, så bare rolig! Du kan søge efter den med den smarte søgefunktion, der er ved siden af Fællesskabet i hovedmenuen. Her kan du søge efter følgende:

Search
  • Søgeord – søg efter ord i banenavn, beskrivelse eller producentnavn
  • Søg tags – søg efter tags
  • Bedst bedømte – baner, der er blevet bedømt bedst
  • Mest behjertede – baner, der er blevet behjertet flest gange
  • Nyeste baner – de nyeste baner i LittleBigPlanet
  • Mest besøgte – banerne med flest spillere netop nu

Søgeord

Med søgetekstfunktionen kan du indtaste ord og søge efter baner i LittleBigPlanet – præcis ligesom du kan søge på internettet efter ostekage eller andre slige sager. Ligesom på internettet er der bestemte søgeord, du kan bruge til at forfine din søgning, så du bedre kan finde de ting, du leder efter ...

Søg efter alt

Indtast nogle ord og tryk på søg, så vil din KAPSEL søge vidt og bredt efter baner, der indeholder den tekst – og den vil søge i banenavne, banebeskrivelser og producentnavne.

Søg efter producent

Hvis du sætter et @ foran dine søgeord, vil den kun søge i producentnavne. Du kan fx indtaste @LittleXim for at søge efter LittleXims baner

Søg kun efter ord i banenavn

Hvis du kun vil søge efter ord i banenavne, skal du indsætte et $ foran søgeordene. Hvis du fx vil søge efter banenavne, hvor ordet "rampe" indgår, skal du indtaste: $rampe

Søg efter bestemte ord

Brug enkelte anførselstegn for at søge efter bestemte ord. Sådan her: ‘rampe’
Så søger du kun efter rampe. Ikke ram, amp, lampe eller framperet

Søg efter bestemte sætninger

For at søge efter en sætning, fx "Det ultimative dødstårn", skal du bruge dobbelte anførselstegn. Sådan her:
“Det ultimative dødstårn”
Så gennemsøger du banenavne og banebeskrivelser efter netop den sætning.

Kombinér søgninger

Du kan også kombinere disse søgninger efter evig retfærdighed.